Bliv frivillig ved DM 2017

Tvistur og DI arrangerer DM2017 – og vi vil have dig med!

Der forventes op imod 250 heste, når de danske mesterskaber skal afvikles i Sport og Gædingakeppni. Ryttere, deriblandt flere nordiske mestre og verdensmestre, forrygende heste, stande, boder og markedsstemning vil bidrage til gøre oplevelsen komplet!

I den forbindelse søger vi frivillige til vores team, når vi tager til Herning d. 12. – 16. juli. Vi søger frivillige dommersekretærer, speakersekretærer, præmiepiger, altmuligmænd/-kvinder, rengøringsfolk mm. Som frivillig får du, udover den unikke oplevelse, fuld forplejning, gratis campingplads(medbring selv campingvogn/telt), hjælperbeklædning samt muligheden for at vinde prisen som årets frivillige ved DM2017.

Bliv en del af teamet, og hjælp os med at gøre DM til det hyggeliste DM nogensinde!

Som frivillig får du

  • Hjælperbeklædning
  • Fuld forplejning i dagene du hjælper
  • Gratis campingplads (medbring selv campingvogn / telt) i dagene du hjælper
  • En unik oplevelse i et fedt fællesskab

Tilmeld dig på Tvisturs hjemmeside (klik her)

Praktiske informationer

  • ALLE kan være frivillig til DM!
  • Hvad er prisen for at deltage? DET ER GRATIS for dig, som vælger at deltage som frivillig!
  • Hvor skal vi sove? I vil få en campingplads stillet til rådighed.
  • Hvad skal vi sove i? Man skal selv medbringe eget telt eller campingvogn.
    (Der kan også lejes en campingvogn ved Herning Campingudlejning)
  • Hvad med forplejning? Der bliver fuld forplejning under hele DM(inkl. drikkevarer til måltiderne).
  • Beklædning: I vil få udleveret DM beklædning – jakke og t-shirts med DM logo og sponsorer.
  • Hvordan kommer vi til Herning og hjem igen? Man sørger selv for transport
  • Alkoholpolitik: Det er forbudt at være påvirket af alkohol under ens vagter. Der er ikke noget i vejen for at nyde en øl eller andet uden for ens hjælperperioder.

Vi vælger hjælpere efter først til mølle princippet, og 4-dages hjælpere prioriteres.

Yderligere spørgsmål kan henvendes til Andreas Hejndorf, 2212 2426, andreas@tvistur.dk